Så lå jeg der på gulvtæppet derhjemme og gloede op i luften. Ikke at jeg var faldet om af et hjerteslag – heldigvis – men af udmattelse – målløs og overvældet.
Et par dage før var jeg kommet på arbejde, og nogle elever (jeg var underviser) sagde til mig:
”hvor ser du stresset ud”. Jeg havde godt nok også følt mig stresset i et stykke tid, og havde pludselig oplevet mig selv blive hidsig og gå amok på et møde. Når jeg skulle hjem, nærmest løb jeg ud af døren. Jeg græd når jeg kom hjem. En dag kom en kollega til at gå lidt ind foran mig, og jeg oplevede pludselig at jeg blev rasende og havde lyst til at skrige og slå hende (jeg gjorde det dog ikke…)
Til sidst fik jeg en dag ondt omkring hjertet. Så gik jeg ned til min leder og sagde, at nu havde jeg altså også ondt i hjertet, nu gik jeg hjem….og så jeg gik hjem og græd. Jeg græd og græd, og var helt rundt på gulvet. Jeg husker hvordan jeg lå der på gulvet og bare kiggede op i luften og ikke anede hvad jeg skulle stille op med mig selv. Jeg havde det bare SÅ dårligt…
Rent intellektuelt kunne jeg godt se hvad det var: jeg var udbrændt. Den eneste grund til at jeg vidste det, var, at jeg i flere år blandt andet havde undervist i psykisk arbejdsmiljø, så jeg kendte symptomerne, rent teoretisk. Hvis jeg ikke havde haft den viden, var jeg nok blevet endnu mere bange, for at blive udbrændt er som om man går fuldstændig i opløsning og ikke kan finde hoved, hale eller mening med noget som helst.
En besynderlig tilstand. Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg måtte gå i bad og smøre mig ind i sæbe flere gange fordi jeg instinktivt følte at jeg kunne give mig selv noget omsorg på den måde, og det havde jeg virkelig brug for.
Er du udbrændt?
Symptomerne på udbrændthed kan være mange og forskellige. Udbrændthed er et udtryk for et langvarigt stressforløb, der er blevet overset, og som kammer over i en tilstand af psykisk udmattelse. Symptomerne kan bl.a. været følgende:
· Tab af engagement
· Ligegyldighed
· Bliver hård, kynisk, følelseskold
· Let irriteret på andre
· Manglende energi
· Træt
· En følelse af ikke at have kontakt med omverdenen
· Orker ingenting – end ikke de nære relationer
· Let til vrede
· Let til tårer
· Føler sig overvældet, også af små ting
· Føler sig deprimeret
· Føler sig uduelig
· Føler sig hjælpeløs
Måske har du allerede fået diagnosen udbrændt hos din læge, eller der har været talt om stress eller psykisk udmattelse. Udbrændthed er en ret uafgrænset tilstand, der grænser op til andre tilstande, som den sommetider kan forveksles med. Den grænser op til stress, fordi den er udtryk for ekstremt og langvarigt stresspåvirkning, men den grænser også op til depression, fordi man kan have depressionslignende symptomer. Der er forskellige meninger om grænsen mellem udbrændthed og depression. I bogen ”Udbrændthed hos kvinder”[1] skriver de, at du som udbrændt kan være i en depressionslignende tilstand, men det er ikke en egentlig depression, det er en midlertidig tilstand, et symptom. Når man er deprimeret er det en tilstand man er i i længere tid – hvorimod din udbrændthed som oftest vil svinge op og ned, være stærkere i nogle situationer end andre, og måske slet ikke være der, hvis du f.eks. er i en rigtig hyggelig og tryg sammenhæng. Det kan nok være en god måde at skelne mellem udbrændthed og depression på. På den anden side sker det for nogle mennesker, at de kører så langt ud i deres udbrændthed, før de giver sig selv et pusterum, at det simpelthen udvikler sig til en decideret depression.
Nogle mennesker bliver fejl-diagnosticeret, netop når de er udbrændte. F. eks. kan du blive diagnosticeret til en depression, eller det kan være at din udbrændthed viser sig som et fysisk symptom, og at du skal igennem en længere udredning, før man finder ud af, at du rent faktisk er udbrændt.[2]
Stress og udbrændthed – en skala.
Man kan tegne forholdet mellem stress, udbrændthed og depression op på en skala:
Positiv stress.........Langvarig stress..........Udbrændt...........Depression / angst/ fysisk sygdom
Positiv/ kortvarig stress er det, der får os op på dupperne når vi skal præstere noget. Det går over igen, går og kommer, når det er nødvendigt for at gennemføre en opgave, og er sundt. Det, der er usundt er den langvarige, vedvarende stress. Og det er det, der efter et stykke tid kan gå over i udbrændthed. Og udbrændtheden kan, hvis man ikke lytter til den, gå over i fysisk sygdom/ fysiske symptomer, depression og/ eller angst..
Man kan sige, at kroppen og psyken skal nok få stoppet en – når man nu ikke selv kan eller vil!
Det svære og det gode ved at være udbrændt.
At være udbrændt er en tilstand fuld af paradokser: på den ene side har du brug for fred og ro til bare at være i det, på den anden side er du også nødt til på et tidspunkt at gøre nogle ting, som kun du selv kan gøre - og som du kan få ideer til i denne bog.
Samtidig vil du sandsynligvis opleve, at du noget af tiden har det rigtig dårligt – og til andre tider nærmest føler dig ”normal”, hvilket kan få dig til at tvivle på, om det hele er noget, du bilder dig ind. Du kan udadtil virke helt som du plejer, og måske få problemer med at andre tror, det hele er noget, du bilder dig ind. Men de ved jo ikke, at når du har det rigtig dårligt – går du helst ikke udenfor en dør!
Du er nødt til at se i øjnene, at det tager tid. De fleste udbrændte tror hele tiden, at de skal i gang igen lige om lidt – måske skammer du dig oven i købet over at gå her og ”lave ingenting” … men du er ikke parat, før du har følt dig parat i et stykke tid – for processen bølger frem og tilbage.
Men: Uanset hvad du tror lige nu, så går tilstanden over!
Prøv at betragte det som en rejse, du er på. Du kender ikke vejen og oplevelserne, før rejsen er forbi, men du kommer hele tiden fremad, og når du er ved rejsens mål, er du blevet meget klogere på livet, på dig selv og på andre. Du vil vide noget, du lige nu ikke drømmer om. Det vil give dig en dyb indsigt i dig selv, som du indtil nu har kunnet leve uden, eller som du har overset, men som du nu har fået brug for, for at få det godt igen.
Rejsen kan og vil føles lang og rigtig tung undervejs, og nogen gange vil du tro, at du er havnet et sted, hvorfra du ikke kan komme videre. Men det kan du. Og som sagt ovenfor: du skal ride på to heste: du skal være i det, og du skal arbejde dig ud af det. Hvornår du skal ride på hvilken hest kan jeg ikke fortælle dig. Det må du selv finde ud af undervejs. Men du har mange flere indre ressourcer end du egentlig tror – du har et sind/ en underbevidsthed, som guider dig, og som du vil blive bedre og bedre til at lytte til. Det er det, der gør, at du er udbrændt nu – fordi dit sind ved, at her er du nødt til at stoppe op og lære noget nyt.
Psykologen siger jeg skal ”nyde min udbrændthed” og at det er fint at jeg bruger tid på mig selv, giver mig lov til at være langsom og mærke indad. Når jeg går ud i verden, skal jeg også give mig lov til den langsomhed. Jeg må lære at jeg er langsom når det drejer sig om at mærke efter hvordan jeg egentlig har det. Alt muligt andet er jeg hurtigt til, men ikke det, og det er vigtigt.
[1] Herbert J. Freudenberger m.fl.: Udbrændthed hos Kvinder, Borgen 2001
[2] Se f. eks Katrine Damsgaard-Sørensen, red. : Stress - når kroppen siger fra, Kroghs forlag 2003, hvor forskellige mennesker fortæller deres historie om hvilke symptomer, de fik af stress.
Se bogens indhold her: http://www.udbraendt.info/indhold.html
Læs mere i e-bogen: Udbrændt. Kan købes her:
https://www.saxo.com/dk/udbraendt_epub_9788793161009
Et par dage før var jeg kommet på arbejde, og nogle elever (jeg var underviser) sagde til mig:
”hvor ser du stresset ud”. Jeg havde godt nok også følt mig stresset i et stykke tid, og havde pludselig oplevet mig selv blive hidsig og gå amok på et møde. Når jeg skulle hjem, nærmest løb jeg ud af døren. Jeg græd når jeg kom hjem. En dag kom en kollega til at gå lidt ind foran mig, og jeg oplevede pludselig at jeg blev rasende og havde lyst til at skrige og slå hende (jeg gjorde det dog ikke…)
Til sidst fik jeg en dag ondt omkring hjertet. Så gik jeg ned til min leder og sagde, at nu havde jeg altså også ondt i hjertet, nu gik jeg hjem….og så jeg gik hjem og græd. Jeg græd og græd, og var helt rundt på gulvet. Jeg husker hvordan jeg lå der på gulvet og bare kiggede op i luften og ikke anede hvad jeg skulle stille op med mig selv. Jeg havde det bare SÅ dårligt…
Rent intellektuelt kunne jeg godt se hvad det var: jeg var udbrændt. Den eneste grund til at jeg vidste det, var, at jeg i flere år blandt andet havde undervist i psykisk arbejdsmiljø, så jeg kendte symptomerne, rent teoretisk. Hvis jeg ikke havde haft den viden, var jeg nok blevet endnu mere bange, for at blive udbrændt er som om man går fuldstændig i opløsning og ikke kan finde hoved, hale eller mening med noget som helst.
En besynderlig tilstand. Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg måtte gå i bad og smøre mig ind i sæbe flere gange fordi jeg instinktivt følte at jeg kunne give mig selv noget omsorg på den måde, og det havde jeg virkelig brug for.
Er du udbrændt?
Symptomerne på udbrændthed kan være mange og forskellige. Udbrændthed er et udtryk for et langvarigt stressforløb, der er blevet overset, og som kammer over i en tilstand af psykisk udmattelse. Symptomerne kan bl.a. været følgende:
· Tab af engagement
· Ligegyldighed
· Bliver hård, kynisk, følelseskold
· Let irriteret på andre
· Manglende energi
· Træt
· En følelse af ikke at have kontakt med omverdenen
· Orker ingenting – end ikke de nære relationer
· Let til vrede
· Let til tårer
· Føler sig overvældet, også af små ting
· Føler sig deprimeret
· Føler sig uduelig
· Føler sig hjælpeløs
Måske har du allerede fået diagnosen udbrændt hos din læge, eller der har været talt om stress eller psykisk udmattelse. Udbrændthed er en ret uafgrænset tilstand, der grænser op til andre tilstande, som den sommetider kan forveksles med. Den grænser op til stress, fordi den er udtryk for ekstremt og langvarigt stresspåvirkning, men den grænser også op til depression, fordi man kan have depressionslignende symptomer. Der er forskellige meninger om grænsen mellem udbrændthed og depression. I bogen ”Udbrændthed hos kvinder”[1] skriver de, at du som udbrændt kan være i en depressionslignende tilstand, men det er ikke en egentlig depression, det er en midlertidig tilstand, et symptom. Når man er deprimeret er det en tilstand man er i i længere tid – hvorimod din udbrændthed som oftest vil svinge op og ned, være stærkere i nogle situationer end andre, og måske slet ikke være der, hvis du f.eks. er i en rigtig hyggelig og tryg sammenhæng. Det kan nok være en god måde at skelne mellem udbrændthed og depression på. På den anden side sker det for nogle mennesker, at de kører så langt ud i deres udbrændthed, før de giver sig selv et pusterum, at det simpelthen udvikler sig til en decideret depression.
Nogle mennesker bliver fejl-diagnosticeret, netop når de er udbrændte. F. eks. kan du blive diagnosticeret til en depression, eller det kan være at din udbrændthed viser sig som et fysisk symptom, og at du skal igennem en længere udredning, før man finder ud af, at du rent faktisk er udbrændt.[2]
Stress og udbrændthed – en skala.
Man kan tegne forholdet mellem stress, udbrændthed og depression op på en skala:
Positiv stress.........Langvarig stress..........Udbrændt...........Depression / angst/ fysisk sygdom
Positiv/ kortvarig stress er det, der får os op på dupperne når vi skal præstere noget. Det går over igen, går og kommer, når det er nødvendigt for at gennemføre en opgave, og er sundt. Det, der er usundt er den langvarige, vedvarende stress. Og det er det, der efter et stykke tid kan gå over i udbrændthed. Og udbrændtheden kan, hvis man ikke lytter til den, gå over i fysisk sygdom/ fysiske symptomer, depression og/ eller angst..
Man kan sige, at kroppen og psyken skal nok få stoppet en – når man nu ikke selv kan eller vil!
Det svære og det gode ved at være udbrændt.
At være udbrændt er en tilstand fuld af paradokser: på den ene side har du brug for fred og ro til bare at være i det, på den anden side er du også nødt til på et tidspunkt at gøre nogle ting, som kun du selv kan gøre - og som du kan få ideer til i denne bog.
Samtidig vil du sandsynligvis opleve, at du noget af tiden har det rigtig dårligt – og til andre tider nærmest føler dig ”normal”, hvilket kan få dig til at tvivle på, om det hele er noget, du bilder dig ind. Du kan udadtil virke helt som du plejer, og måske få problemer med at andre tror, det hele er noget, du bilder dig ind. Men de ved jo ikke, at når du har det rigtig dårligt – går du helst ikke udenfor en dør!
Du er nødt til at se i øjnene, at det tager tid. De fleste udbrændte tror hele tiden, at de skal i gang igen lige om lidt – måske skammer du dig oven i købet over at gå her og ”lave ingenting” … men du er ikke parat, før du har følt dig parat i et stykke tid – for processen bølger frem og tilbage.
Men: Uanset hvad du tror lige nu, så går tilstanden over!
Prøv at betragte det som en rejse, du er på. Du kender ikke vejen og oplevelserne, før rejsen er forbi, men du kommer hele tiden fremad, og når du er ved rejsens mål, er du blevet meget klogere på livet, på dig selv og på andre. Du vil vide noget, du lige nu ikke drømmer om. Det vil give dig en dyb indsigt i dig selv, som du indtil nu har kunnet leve uden, eller som du har overset, men som du nu har fået brug for, for at få det godt igen.
Rejsen kan og vil føles lang og rigtig tung undervejs, og nogen gange vil du tro, at du er havnet et sted, hvorfra du ikke kan komme videre. Men det kan du. Og som sagt ovenfor: du skal ride på to heste: du skal være i det, og du skal arbejde dig ud af det. Hvornår du skal ride på hvilken hest kan jeg ikke fortælle dig. Det må du selv finde ud af undervejs. Men du har mange flere indre ressourcer end du egentlig tror – du har et sind/ en underbevidsthed, som guider dig, og som du vil blive bedre og bedre til at lytte til. Det er det, der gør, at du er udbrændt nu – fordi dit sind ved, at her er du nødt til at stoppe op og lære noget nyt.
Psykologen siger jeg skal ”nyde min udbrændthed” og at det er fint at jeg bruger tid på mig selv, giver mig lov til at være langsom og mærke indad. Når jeg går ud i verden, skal jeg også give mig lov til den langsomhed. Jeg må lære at jeg er langsom når det drejer sig om at mærke efter hvordan jeg egentlig har det. Alt muligt andet er jeg hurtigt til, men ikke det, og det er vigtigt.
[1] Herbert J. Freudenberger m.fl.: Udbrændthed hos Kvinder, Borgen 2001
[2] Se f. eks Katrine Damsgaard-Sørensen, red. : Stress - når kroppen siger fra, Kroghs forlag 2003, hvor forskellige mennesker fortæller deres historie om hvilke symptomer, de fik af stress.
Se bogens indhold her: http://www.udbraendt.info/indhold.html
Læs mere i e-bogen: Udbrændt. Kan købes her:
https://www.saxo.com/dk/udbraendt_epub_9788793161009
